Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I Ljungbergs trænerstab: Arsenal-legende åben for retur

Af Pelle Rigtrup
30.11.2019 Kl. 13:12
Arsenal-legenden Gilberto Silva er ikke afvisende over for idéen om at vende tilbage til klubben som en del af Freddie Ljungbergs trænerstab.

Freddie Ljungberg har midlertidigt overtaget trænersædet i Arsenal, og svenskeren kan måske snart få selskab af en anden spiller fra Arsenals berømte Invincible-hold. 

Efter Ljungbergs ansættelse har der været rygter om, at svenskeren skulle være interesseret i at hente Gilberto Silva ind i trænerstaben, og den tidligere brasilianske midtbanespiller er ikke afvisende over for idéen: 

– For en tidligere spiller som mig er det fantastisk at blive sat i forbindelse med klubben, udtaler han til Soccer AM.

– Lad os se. Rygterne kom bag på mig, selvom jeg er tilbage i England og følger klubben tæt. Jeg har ikke været i kontakt med dem endnu, men det kan der måske komme i fremtiden. 

Gilberto Silva spillede for Arsenal fra 2002 til 2008, mens Ljunberg var der fra 1998 til 2007, og de to spillere har dermed et yderst godt kendskab til hinanden. 

Annonce