Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I kulisserne: Chelsea og Real indgår gentleman-aftale om Kante

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.09.2019 Kl. 10:26
Real Madrid har en fordel, hvis Chelsea beslutter sig for at sælge N'Golo Kante.

Da Zinedine Zidane vendte tilbage til Real Madrid, meddelte han klubben, at han havde N'Golo Kante på ønskesedlen.

Derfor forhørte Los Blancos sig angiveligt om, hvorvidt The Blues var beredte på at sælge den franske midtbanespiller denne sommer. Det skriver spanske Defensa Central.

"Nej" lød svaret prompte fra Stamford Bridge. Real Madrid havde allerede hentet Eden Hazard, og det var helt og aldeles usandsynligt, at Chelsea ville sælge endnu én af sine stjerner i samme transfervindue – og da slet ikke med en transferkarantæne hængende over sig.

Til gengæld skulle forholdet mellem de to storklubber være så godt, at man i stedet indgik en gentleman-aftale om, at Chelsea fremover informerer Real Madrid som de første, hvis franskmanden bliver sat til salg.

Det er ikke ensbetydende med, at Kante, som har kontrakt frem til sommeren 2023, bliver solgt næste sommer eller sommeren efter.  Det betyder dog, at den spanske klub har en fordel og et forspring, skulle et skifte af den 28-årige midtbanespiller komme på tale.

Defensa Central skriver dog ikke helt tydeligt – eller også er det gået tabt i oversættelsen – hvorvidt Real Madrid også har førsteret til at købe Kante, hvis han blev sat til salg.

I øjeblikket skulle Kante dog være loyal over for Chelsea og lader sig ikke lokke af landsmanden og legenden Zidane – endnu i hvert fald.

 

Annonce