I interne forhandlinger: Liverpool forbereder bud på Porto-stjerne
Liverpool har angiveligt holdt interne samtaler forud for et muligt bud på FC Portos Alan Varela denne sommer.
Det beretter mediet Football Insider.
The Reds er efter sigende på udkig efter en opgradering til japanske Wataru Endo på midtbanen forud for den kommende sæson, og klubben har været kædet sammen med et væld af midtbanespillere i nyere tid.
Éderson, Douglas Luiz og Bruno Guimarães blot for at nævne nogle få.
Men blandt de potentielle muligheder er også Alan Varela fra FC Porto at finde.
Football Insider skriver, at Liverpool allerede nu har holdt samtaler internt i klubben om at hente argentineren, efter at man har været meget imponeret over hans præstation efter en datadreven scouting-tur til Portugal.
Varela sammenlignes med den tidligere Liverpool-spiller Javier Mascherano, der senere fik en stor karriere i FC Barcelona, på grund af hans ‘tigeragtige’ præstationer for den portugisiske storklub i den forgangne sæson.
Varela har en frikøbsklausul på 529 millioner kontrakt i sin kontrakt med FC Porto, så han vil ikke blive nogen billig signing for Arne Slot og kompagni.
På trods af, at Liverpool var involveret i sidste sæsons kamp om mesterskab, kunne klubben, der dengang var under Jürgen Klopps ledelse, ikke nå hele vejen.
Derfor planlægger klubben at forstærke truppen forud for den kommende sæson, så det kan lykkes The Reds at hente første Premier League-titel siden 2020.
Klubben fra Anfield er angiveligt på jagt efter en ny midtstopper, ligesom en ny angriber også står højt på dagsordenen.
Det skal derfor blive spændende at se, hvor meget, der er efterladt til en ny midtbanespiller.
Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano er der en stor uge i vente for Liverpool.