Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hyldes efter sejr: United-stjerne er "den bedste midtbanespiller i verden"

Af Emil Plovgaard
29.11.2022 Kl. 09:09
Den brasilianske midtbanespiller høster store roser.

Den skadede brasilianske offensivstjerne Neymar er af den overbevisning, at hans landsmand, Casemiro fra Manchester United, er den bedste midtbanespiller i verden.

Det var Casemiro, der sikrede Brasilien videre avancement, da han scorede til 1-0 i det 83. minut i kampen mod Schweiz mandag aften.

Det fik Neymar til tasterne på det sociale medie Twitter.

– Casemiro har været verdens bedste midtbanespiller længe, skriver verdensstjernen.

Den brasilianske landstræner, Tite, stemmer i.

– Jeg respekterer som vanligt holdninger, og normalt kommenterer jeg ikke holdninger, men det vil jeg tillade mig at gøre i dag. Jeg er enig, lyder svaret fra Tite på presemødet efter kampen.

Tite blev også spurgt ind til Neymars fravær.

– Neymar har en anden værktøjskasse. Han er en spiller, som i et magisk øjeblik kan drible forbi dig, og så står man pludselig og tænker, hvad der mon skete der. Dén evne har han, siger landstræneren for Brasilien.

Annonce