Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvor blev de af? De sidste 10 spillere som Alex Ferguson gav debut

Af Steffan Axelsen
08.11.2019 Kl. 20:57
Sir Alex Ferguson var kendt for at give akademi-spillere chancen for førsteholdet. PlanetFootball har kigget på de sidste 10 af slagsen og undersøgt, hvor de er i dag.

Ryan Tunnicliffe

Da unge Tunnicliffe fik sin førsteholdsdebut i en League Cup-kamp mod Newcastle, var det ikke bare en drømmedrøm, der gik i opfyldelse. Han sikrede også sin far £10.000, da han flere år inden havde oddset £100 på, at hans søn en dag ville spille på førsteholdet. Det blev kun til to kampe for United, hvorefter turen gik til Fulham, Millwall og nu Luton Town.

 

Scott Wootton

Skiftede fra Liverpools akademi til Manchester Uniteds og fik førsteholdsdebut i 2-1 sejren over Newcastle i League Cup. Det blev kun til yderligere tre førsteholdskampe, inden en alvorlig skade ramte ham. Efter et mislykket ophold i Leeds er den nu 28-årige spiller at finde i Plymouth.

 

Robbie Brady

Den tredje af i alt fire debutanter i den famøse League Cup-kamp mod Newcastle. Tydeligvis det mest succesfulde talent ud af de fire, men skader hæmmede hans udvikling de kommende sæsoner. Han har siden gjort sig bemærket hos Hull, Norwich og Burnley, mens han også er en central del af Irlands landshold.

 

Marnick Vermijl

Den sidste af de fire debutanter fra Newcastle-kampen. Fortsatte karrieren hos Manchester United indtil 2015, hvorefter turen gik til Sheffield Wednesday og Preston i The Championship. 27 år i dag og netop skiftet til hollandske MVV Maastricht, hvor han spiller sammen med Lewis Holtbys bror, Josh.

 

Will Keane

Den næstbedste Keane-broder på listen og Hull-spiller i dag.

 

Michael Keane

Den bedste Keane-broder på listen og Everton-spiller i dag.

 

Larnell Cole

Coles debut for førsteholdet kom som indskifter i en 3-0 sejr over Leeds i League Cup i september 2011. Siden skiftede midtbanemanden til Fulham sammen med Tunnicliffe. Står i dag uden kontrakt, idet samarbejdet med Tranmere blev ophævet i januar.

 

Paul Pogba

Vi skal til den anden ende af skalaen på denne liste. Paul Pogba fik også førsteholdsdebut hos Manchester United i kampen mod Leeds i 2011. Hans videre karriere-forløb taler for sig selv, men spørgsmålet er nu, hvor lang tid han stadig kan kalde sig United-spiller. Real Madrid banker i hvert fald kraftigt på døren.

 

Zeki Fryers

Venstrebacken spillede i sin debutkamp side om side med Michael Carrick i 3-0 sejren over Leeds. Det blev til yderligere fem kampe for De Røde Djævle i 2011-12, før han skiftede til Tottenham efter et kort visit hos Standard Liege. Spiller i dag for Swindon i League Two.

 

Tom Cleverley

Fik sin debut under Ferguson i Community Shield i 2011. Cleverley skulle gå hen og blive en vigtig – men også udskældt del af Manchester Uniteds revitaliserede hold efter Fergusons tilbagetrækning. Den store succes blev han aldrig, og i dag er han at finde hos Watford.

Annonce