Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis van Dijk-handel var glippet: Liverpool havde udset sig City-stopper

Af Morten Bruun Jørgensen
17.10.2018 Kl. 14:31
Liverpool havde en backupplan i form af Aymeric Laporte, hvis ikke det var lykkedes klubben at hente Virgil van Dijk i januar.

Endelig, endelig, endelig.

Liverpools defensiv er langt om længe blevet stabiliseret, og en del af æren kan tilskrives den hollandske landsholdsspiller, Virgil van Dijk, som the Reds hentede i Southampton for næsten et år siden.

Hollænderen var Liverpools førsteprioritet til midterforsvaret, og selvom det endte med at blive en dyr affære at få fingrene i den tidligere Celtic-profil, har han levet op til alle forventningerne. Derfor er der nok heller ikke nogen i Liverpool, som fortryder, at det lykkedes at købe Virgil van Dijk.

Alternativet til Virgil van Dijk var ellers blevet gjort klar hos Liverpool, for ifølge the Times havde Merseyside-klubben udset sig Aymeric Laporte som andetvalg på ønskelisten.

Den franske forsvarsspiller skiftede kort efter til Manchester City, hvor han har fået masser af spilletid, og specielt i denne sæson har han været i storform for den engelske mesterklub.

Der var dog en vis forskel i prisen på de to spillere. Mens Liverpool måtte slippe £75 millioner for Virgil van Dijk, betalte Manchester City kun £57 millioner for Aymeric Laporte, der skiftede fra Athletic Bilbao.

Annonce