Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Solskjær fyres: Italiensk mestertræner står klar til at tage over

Af Emil Plovgaard
23.10.2021 Kl. 06:15
Manchester Uniteds tilhængere behøver ikke at frygte for fremtiden.

Ole Gunnar Solskjær har fået megen kritik for sine resultater i løbet af sin tid som Manchester United-træner.

Klubben har endnu til gode at vinde et trofæ under den norske manager, og efter at De Røde Djævle i sommerens løb spenderede mange penge på stjerner som Jadon Sancho, Raphaël Varane og ikke mindst Cristiano Ronaldo, svirrer rygterne for alvor om et exit.

Manchester Uniteds tilhængere behøver dog ikke at frygte for fremtiden.

Italienske Antonio Conte, der i den forgangne sæson førte Inter frem til Serie A-titlen, har nemlig meldt sig på banen, og viser interesse for jobbet.

Uoverensstemmelser mellem ham og bestyrelsen gjorde dog, at han tidligere på året fik ophævet sin kontrakt, og derfor søger han nu med lys og lygte efter sin nye arbejdsplads.

Det kunne meget vel blive Manchester United, fortæller journalist Duncan Castles i podcasten Transfer Window Podcast.

– Jeg mener, der er to åbenlyse kandidater, som ville være klar til at tage over. De er uden job og kræver ikke noget beløb for at blive ansat, lyder det fra den engelske journalist.

– Den ene er Zinedine Zidane og den anden er Antonio Conte. Hvad angår Conte, så hører jeg, at han er interesseret i jobbet.

– Conte vil have en klub, hvor han kan vinde Champions League. Han vil gerne vise, at han er en af de bedste trænere i hele verden.

– For at gøre det, skal han vinde Champions League, og her bliver Manchester United interessant på grund af truppen, klubbens status og ressourcerne bag.

– 

Annonce