Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Sarri fyres: Klublegenden Frank Lampard er udset til trænerposten

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.05.2019 Kl. 17:17
Den tidligere klubkaptajn og Chelsea-legende skulle være skæbnebestemt til at overtage trænersædet, hvis Maurizio Sarri bliver fyret efter Europa League-finalen.

Maurizio Sarri bliver fyret efter blot én sæson uanset udfaldet af Europa League-finalen sidst denne måned.  Sådan lød dagens historie i Gazzetta dello Sport.

Og The Blues skulle allerede have booket italienerens afløser;  og det er ingen ringere end selveste Frank Lampard, hvis man skal tro Sport Mediaset.

På ledelsesgangene i Stamford Bridge skulle man have grublet over ideen gennem en periode,  men på mange måder er det nemt at argumentere for en eventuel udnævnelse af klublegenden.

Den tidligere klubkaptajn har et indgående kendskab til klubben efter at have spillet 648 kampe for The Blues, hvor han vandt alt, der vindes kunne.  Det siger derfor sig selv, at han ville være en populær mand at udnævne til træner blandt fansene.

Derudover har han også bevist sit værd som træner for Derby County denne sæson, hvor han endnu har muligheden for at nå playoff-finalen om oprykning til Premier League.

Skal man tro de italienske rapporter,  så vender Maurizio Sarri hjem til Støvlelandet for at fortsætte karrieren hos enten Milan eller Roma,  hvis –  eller når  –  Roman Abramovich og Chelsea svinger øksen.

 

 

Annonce