AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
26:05:2020 09:07
Hvis rygterne taler sandt: Så vild bliver Arsenals startopstilling næste sæson

Vi har set på, hvordan Arsenal kan stille op i næste sæson, hvis de mest vedvarende rygter ender med at holde stik.


Det er langt fra altid, rygterne taler sandt - nok snarere tværtimod.

På grund af coronakrisen ser alle bolde ud til at være blevet kastet op i luften, og det bliver spændende at se, hvor meget de engelske storklubber som Arsenal faktisk er i stand til at kunne investere i spillere, når transfervinduet åbner.

Indtil videre fortsætter den europæiske fodboldpresse med at pumpe rygter ud, og vi har forsøgt at samle en lang række af de spillere, som vedvarende er blevet sendt til The Emirates.

Nogle virker mere realistiske end andre, men herunder får du et nogenlunde overblik over, hvordan The Gunners angiveligt stiller fra start næste sæson - hvis altså rygterne taler sandt.

 

Målmand: Bernd Leno

Leno har ligeså stille udviklet sig til en af de bedste målmænd i Premier League, og han har i perioder været Arsenals store redningsmand i denne sæson.

Særligt under Unai Emery tillod The Gunners modstanderne at komme på skudhold et uhørt højt antal gange.

 

Højreback: Hector Bellerin

En skadesfri Bellerin kan være blandt de bedste højrebacks i Premier League, og der som udgangspunkt ingen grund til at lede med lys og lygte efter en stor konkurrent til startpladsen på denne position.

Chambers og Maitland-Niles kan dække ind, selvom sidstnævnte med stor sandsynlighed bliver solgt.

 

Midterforsvarer: David Luiz

Ingen tvivl om, at Luiz har sine mangler og svagheder, men han er god til at bringe bolden ud af bagkæden, hvilket Mikel Arteta værdsætter højt.

Han bliver formentligt hængende en sæson mere, mens Sokratis eller Mustafi godt kunne blive solgt - særligt hvis man vælger at signe Mari permanent.

 

Midterforsvarer: Dayot Upamecano

Arsenal er blevet kædet sammen med et utal af midterforsvarere forud for sommerens transfervindue, men det største navn er uden tvivl den 21-årige franske Leipzig-stjerne.

Den er formentligt ikke særligt realistisk, da Upamecano også rygtes til en lang række andre storklubber, men rygterne har været vedvarende i langt over et år nu.

 

Venstreback: Layvin Kurzawa

En anden god grund til, at Upamecano næppe bliver en realitet denne sommer, er, at Arsenal efter sigende ikke kommer til at have et særligt anseeligt transferbudget, men i stedet må være "kreative" med sine signings.

Det er kode for byttehandler og frie transfers, og Kurzawa kan netop anskaffes uden at betale en transfersum. Tierney har været skadet, Kolasinac blæser både varmt og koldt.  Saka har været en åbenbaring, men klub såvel som spiller ser ham angiveligt på en mere offensiv plads i fremtiden.

Ergo kunne Kurzawa være en billig forstærkning, og han er blevet rygtet til klubben af pålidelige kilder.

 

Central midtbanespiller: Thomas Partey

Partey er uden tvivl et transfermål for Arsenal, og der er god chance for, at The Gunners er den klub, som angiveligt har taget direkte kontakt til Atletico for at forhøre sig om muligheden for at signe ham.

Med en frikøbsklausul på £45 millioner lyder det som en no-brainer, men coronakrisen får pludseligt den slags investeringer i spillertruppen til at fremstå store.

 

Central midtbanespiller: Adrien Rabiot

Det er særligt den italienske presse, som sender franskmanden til Arsenal efter en sølle slukøret sæson for Juventus.

The Gunners har været kædet sammen med Rabiot adskillige gange gennem tiden, og han kan angiveligt anskaffes for omkring £25 millioner.

 

Offensiv midtbanespiller: Mesut Özil

På rygteplan kædes The Gunners sammen med Feyenoord-stortalentet Orkun Kokcu, som skulle ses som langtidserstatning for netop Mesut Özil.

Men foreløbigt tyder intet på, at Mesut Özil smutter. Hans agent har flere gange understreget, at han bliver hængende til kontraktudløb i 2021.

Han kan selvfølgelig sagtens ende med at tilbringe masser tid på bænken, men Arteta så ud til at ville forsøge at inkorporere playmakeren i sit system.

 

Højrekant: Nicolas Pépé

Klubbens dyreste signing til dato bliver nok ikke erstattet foreløbigt, og som set så mange gange før kunne man sagtens forestille sig, at ivorianerens anden sæson i Premier League bliver markant bedre.

 

Venstrekant: Willian

Chelsea-stjernen forlænger efter alt at dømme ikke med Chelsea, men ønsker fortsat at blive boende i London.  Derfor har der været masser spekulationer om, at han skulle være på vej til enten Arsenal eller Tottenham på en fri transfer.

Ryan Fraser er et andet bud, men skotten er også blevet rygtet til Spurs. Umiddelbart kunne man godt se den ene havne i Arsenal, mens den anden så tager turen til Tottenham. Det må tiden vise.

 

Angriber: Odsonne Edouard

Arsenal kan blive tvunget til at tage afsked med Pierre-Emerick Aubameyang denne sommer, for klubbens topscorer tager sig ekstraordinært god tid om at forlænge sin kontrakt.

Bliver han solgt, kunne The Gunners relativt nemt geninvestere pengene i en langt yngre udgave, nemlig Edouard fra Celtic. Han både scorer og assisterer efter behag - ganske vel i en svagere liga -  men ser ud til at være en pris på £25-30 millioner værd.

 

 

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED