Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Guardiola takker af: Her er Citys to kandidater til trænerposten

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.10.2020 Kl. 08:10
Daily Mail skriver, at The Cityzens har to kandidater højt på listen over potentielle erstatninger for Pep Guardiola.

Det sker måske ikke i dag, i morgen eller i næste uge, men Pep Guardiola bliver snart nødt til at træffe en beslutning om, hvorvidt han ønsker at fortsætte som træner for Manchester City eller ej. 

I øjeblikket står hans regeringstid på Etihad til at slutte efter denne sæson, når hans kontrakt udløber, og skulle han ende med at abdicere efter fem sæsoner i spidsen for de blå fra Manchester, bliver klubledelsen nødt til at have en værdig erstatning klar.

Manchester City skulle ønske, at Guardiola forlænger, selvom spanieren har gennemgået karrierens værste sæsonstart som manager, men samtidigt bliver klubben nødt til at udvise rettidig omhu og forberede potentielle afløsere.

Mauricio Pochettino skulle være den ene kandidat, som står højt på listen, skriver Daily Mail. Den anden er den blot 33-årige trænerkomet Julian Nagelsmann, hvis RB Leipzig møder lokalrivalerne fra Manchester United denne onsdag.

Han spiller spændende, offensiv fodbold, og The Cityzens skulle kunne lide synet af den fodboldfilosofi, tyskeren står for.  Det samme gælder Pochettino, der længe er blevet luftet som en mulig erstatning for Guardiola.

 

Annonce