Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Husk også at træne med bold" - United-stjerne fremviser sin nye toptrimmede fysik

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.05.2020 Kl. 20:17
Bruno Fernandes måtte lige minde Scott McTominay om, at han ikke er bodybuilder, men fodboldspiller.

Scott McTominay har ikke brugt coronakrisen til at ligge på den lade side. Tværtimod ser det ud til, at Manchester United-profilen har brugt endnu mere tid i træningslokalet, end han normalvis ville.

Den 23-årige skotte har i hvert fald vakt opsigt med sit seneste opslag på sine sociale medier, hvor han står usædvanligt skarpt med en fysik, som næsten kunne gøre Adonis jaloux.

Men hvor de fleste umiddelbart er imponerede over McTominays kropstransformation, så ville holdkammeraten Bruno Fernandes bare gerne minde midtbanekollegaen om, at han ej må forglemme at træne med bolden.

"Scottyyyyy, det er også vigtigt at træne med bolden, glem nu ikke det," skriver portugiseren og afslutter kommentaren med en smiley.

Tidligere under krisen kunne Scott McTominay også fremvise en løbetid på 16.01 minutter, da han tilbagelagde en rute på fem kilometer. Det var ifølge The Times den 7. hurtigste femkilometer-tid sat på britisk jord i år –  blandt alle briter.

 

Annonce