Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hughes storroser Højbjerg: Han er virkelig vendt stærkt tilbage

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.09.2018 Kl. 10:27
Det blev kun til en uafgjort mod Brighton mandag, men Pierre-Emile Højbjerg får fortjente roser fra sin træner efter kampen.

Danskeren leverede mandag aftens absolutte højdepunkt med sit langskudsmål mod Brighton, og selvom det ikke ledte til mere end et remis til sidst, havde Southampton-træner Mark Hughes udelukkende rosende ord til danskeren efterfølgende.

Efter at være blevet udvist i kampen mod Leicester har danskeren i sine seneste to kampe siddet tungt på midtbanen og scoret to mål, så det er svært andet end at rose.

– Stor ros til Højbjerg, han er vendt tilbage fra udvisningen med maner.  Han blev udvist mod Leicester og var vred over det, men han er kommet tilbage med to store præstationer og to store mål, sagde Hughes efter kampen.

– Han arbejder rigtig hårdt for holdet. Han giver os den fysiske tilstedeværelse på midtbanen, kommer vidt omkring på banen, og så er målene bare en ekstra bonus. Forhåbentligt bliver de ved med at komme. 

Annonce