Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hudson-Odoi: Han hjalp mig igennem min skadesperiode

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
14.10.2019 Kl. 16:27
Da 18-årige Callum Hudson-Odoi sad ude med en skade akillessenen i flere måneder, dannede han et stærkt bånd med ligeledes skadede Ruben Loftus-Cheek.

De to spillere pådrog sig samme skade i akillessenen, Hudson-Odoi i april og Loftus-Cheek i optaktskamp til denne sæson mod New England Revolution.

Callum Hudson-Odoi er nu vendt tilbage til Chelseas hold, mens Loftus-Cheek nærmer sig et comeback, og han forventes klar inden for de næste par uger, skriver Football.London.

Selvom denne type skade kan være karrieredefinerende, så har Hudson-Odoi fået et fint comeback med tre assists og et mål allerede.

– Det gav mig en bedre mentalitet, for hvis jeg arbejdede hårdt og var stærk, så ville jeg komme tilbage til, hvor jeg var før, sagde Hudson-Odoi.

– Du bliver nødt til at forblive positiv lige meget situationen. Det øjeblik du bliver negativ, er det øjeblik, hvor tingene vil gå dårligt for dig, og du vil falde fra hinanden.

– Det ville jeg ikke lade ske efter sådan en skade. Min mentalitet var, at jeg altid ville være positiv og glad, lige meget hvad der skete.

– Jeg har folk rundt om mig, der holder mig glad.

– Ruben, den første ting han sagde til mig var, ’wow, det er vildt, jeg vil ikke have sådan en skade’. Jeg sagde, ’tro mig, det vil du ikke. Smerten, jeg gennemgår, er hård’.

– Han fik samme skade og gennem rehabiliteringen, når jeg var inde, så var han inde, og vi har bare hjulpet hinanden, sagde Odoi til Chelseas hjemmeside.

 

Annonce