Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hudson-Odoi: Én snak med Lampard fik mig til at glemme Bayern

Af Anton Røjmer Dalsgaard
14.11.2019 Kl. 08:42
Callum Hudson-Odoi var meget tæt på at skifte til Bayern München, men skiftet blev aldrig til noget.

Stod det til Bayern München havde man meget gerne set Callum Hudson-Odoi i den røde farve, men sådan skulle det ikke blive, og det er der ifølge manden selv en simpel årsag til.

Manager Frank Lampard stod nemlig i vejen for skiftet og forsikrede Hudson-Odoi om, at han havde en plads i Chelsea.

– Jeg kan ikke sige præcis, hvad han sagde, men han noget i stil af, at han troede på mig, han ville have mig til at arbejde hårdt, og hvis jeg troede på mig selv, så ville han tro på mig, sagde Hudson-Odoi.

– Jeg var spændt. Det var spændende tider, at en ny manager kom ind, og så ved man også, at han vil spille med nogle af de unge gutter.

Callum Hudson-Odoi har været skadet meget af sæsonen, men har sidenhen fået en smule spilletid, selvom der er massiv kamp om pladserne på hele Chelsea-holdet i denne sæson.

Annonce