Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Huddersfield-spiller ude resten af sæsonen

Af Pelle Rigtrup
15.03.2018 Kl. 15:38
Huddersfields Danny Williams misser resten af sæsonen, efter han blev skadet under gårsdagens træning.

Huddersfield kæmper en hård kamp for at undgå nedrykning, men nu er der dårligt nyt for Zanka & Co. 

Midtbanespilleren Danny Williams kom således til skade under gårsdagens træning, og det står nu klart, at han ikke kommer i aktion mere i denne sæson. 

Amerikaneren skal i morgen opereres, hvorefter der venter ham et genoptræningsforløb. 

Williams, der kom til klubben i sommer fra Reading, har spillet 24 kampe for oprykkerne i denne sæson. 

Med amerikaneren ude har Phillip Billing muligvis udsigt til at få mere spilletid på den centrale midtbane, hvor Jonathan Hogg og Aaron Mooy er danskerens hårdeste konkurrenter. 

Næste opgave for Huddersfield er på lørdag, hvor en anden nedrykningskandidat, Crystal Palace, venter. 

Annonce