Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Huddersfield-dansker: Vi må stå sammen

Af Rasmus Bendrup
28.10.2018 Kl. 18:53
Philip Billing mener, at Huddersfield sammen kan afværge krisen.

Huddersfield har fået en rædderlig start på sæsonen efter flot at sikre sig endnu en sæson i den bedste engelske række i sidste sæson.

Man er nemlig endnu uden sejr, og det betyder også, at man ligger på ligaens sidsteplads med blot tre point fra 10 kampe.

Det er dog ikke umuligt at vende skuden, mener danske Philip Billing, som opfordrer klubbens spillere og stab til at holde sammen.

– Hele klubben skal tro på det, for de her tidspunkter viser, hvilken karakter man har. Det er vigtigt at holde sammen og være positive. Vi har stadig fansene, og selvom det nok er hårdt for dem, så skal vi holde sammen og så kommer målene forhåbentligt snart, og vi kan få vores første sejr imod Fulham i næste uge, lyder det fra Billing til klubbens officielle hjemmeside.

Ud over Billing er danske Mathias 'Zanka' Jørgensen og Jonas Lössl ligeledes at finde i klubben. Klubbens seneste resultat var et 3-0-nederlag på udebane til Watford. 

Annonce