Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Huddersfield-chok: Offensivspiller ude i tre måneder

Af Pelle Rigtrup
18.12.2017 Kl. 13:37
Oprykkerne fra Huddersfield må se bort fra Elias Kachunga i de kommende tre måneder.

For første gang i denne sæson fandt Elias Kachunga i weekenden vej til nettet for Huddersfield, da han scorede til 1-0 mod Watford. 

Kort tid efter måtte offensivspilleren dog udgå med en knæskade, da han stødte sammen med Watfords målmand, Heurelho Gomes.

Offensivspillerens knæ er i dag blevet undersøgt, og der var desværre rigtige dårlige nyheder for oprykkerne. 

Huddersfield må nemlig se bort fra Kachunga i op til tre måneder, hvilket er et stort slag for David Wagners tropper, der har gjort det godt i Premier League. 

Elias Kachunga har været fast mand i Wagners startopstilling, og den tyske manager må nu sætte sin lid til andre spillere i de næste tre måneder. 

Annonce