Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Howe om Wilson-rygte: Jeg ville ikke sælge - men jeg er kun træneren

Af Jeppe Augustsen
11.01.2019 Kl. 09:47
Eddie Howe håber ikke, at Bournemouth ender med at sælge Callum Wilson i dette transfervindue.

Callum Wilson har leveret flotte præstationer i denne sæson, og indtil videre er det blevet til ni ligamål samt fem assists.

Inden for de seneste par uger er den 26-årige angriber blevet sat i forbindelse med et skifte til Chelsea.

Bournemouth-manager Eddie Howe håber dog ikke, at det sker.

– Jeg har læst lidt om det, men det er spild af tid for mit vedkommende. Efter min mening, og det er kun min mening, ville jeg ikke sælge ham for nogen pris, men jeg er træneren, som skal forsøge at skabe det bedste ud fra det hold, jeg har, udtaler Howe til Sky Sports.

– Vi er opsat på at bringe klubben fremad, og for at gøre det skal vi beholde vores bedste spillere. Wilson er en vigtig spiller for dette hold, lyder det fra Howe.

Annonce