Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Howe efter nederlag: Vi manglede heldet

Af Søren Nørgaard
08.12.2018 Kl. 16:17
Bournemouth-manager Eddie Howe var ikke tilfreds med, at Liverpools første mål ikke blev annulleret for offside.

Bournemouth måtte lørdag middag se sig slået med 4-0 af topholdet Liverpool, der har fået den bedste sæsonstart i klubbens historie. Mohamed Salah blev den store helt for The Reds, da han lavede hattrick i opgøret på sydkysten.

Efter kampen var hjemmeholdets manager Eddie Howe en slagen mand, da han mødte pressen.

– Det var en meget svær kamp. Det første mål var afgørende for kampen, fordi jeg synes egentlig, at vi havde forsvaret godt indtil da. Jeg vil også mene, at Salah burde være dømt offside i den situation, sagde den engelske manager til Sky Sports efter kampen.

Det er ikke første gang, at tingene går imod Bournemouth. Også mod Arsenal fik The Cherries annulleret et mål og heldet er generelt ikke med klubben fra det sydlige England, mener manager:

– Når man møder de store hold, har man brug for heldet. Det havde vi ikke i dag, ligesom vi heller ikke havde det imod Arsenal, sluttede Eddie Howe.

Annonce