Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hollandsk fodboldekspert om Van Dijks EM-chancer: Kan ende med at gå imod Liverpools ønske

Af Mathias Svedborg
12.05.2021 Kl. 08:05
Virgil van Dijk kan ende med at gå imod Liverpools ønske om hans deltagelse til EM med Holland.

Liverpools forsvarsklippe, Virgil van Dijk, kan sidde i en situation, hvor han måske skal gå imod klubbens ønske om sin deltagelse til EM med Holland efter den slemme knæskade, han fortsat er i gang med at komme sig over. 

Den hollandske landsholdskaptajn pådrog sig et overrevet korsbånd efter en hård tackling fra Evertons Jordan Pickford tilbage i oktober, som betød, at forsvarsspillerens sæson var ovre. 

Nu ser det dog ud til, at van Dijks comeback kommer tættere og tættere på, hvilket kan betyde, at EM om en måned kan blive en mulighed, selvom den hollandske landstræner, Frank de Boer, for nyligt fortalte, det hele afhang af spilleren selv. 

Den hollandske fodboldekspert, Marcel van der Kraan, fortæller, at det vil være landsholdets bekymring, idet Liverpool helst ser deres spiller være 100 procent klar til næste sæson. 

– Det er en stor ting, for Holland kan ikke undvære van Dijk. Han er ryggraden på holdet og styrer omklædningsrummet. Med så vigtig en spiller, så er De Boers idé at tage ham med, hvis chancen er der, fortæller der Kraan til talkSPORT. 

– Landsholdet har lagt pres på. Ikke på van Dijk, men på Liverpool. Men i sidste ende er det dog spilleren selv, der bestemmer. 

– Jeg snakkede med ham for noget tid siden, hvor han var nået til et stadie, hvor han måske var nødt til at tage en beslutning mod klubbens vilje, men han ville ikke gøre noget fjollet, hvis han ikke følte sig klar med knæet, siger der Kraan. 

Holland er i gruppe med Østrig, Ukraine og Nordmakedonien ved EM-slutrunden.

Annonce