Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hollands fremtid: De Ligt opfordres til at skifte til Liverpool

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2019 Kl. 21:27
Tidligere hollandsk landsholdsspiller opfordrer Matthjis De Ligt til at skifte til The Reds, så han kan opbygge et stærkt partnerskab med Virgil Van Dijk.

Den tidligere hollandske landsholdsspiller og nuværende fodboldkommentator René Van Der Gijp håber, at Ajax-stortalentet Matthijs De Ligt skifter til Liverpool.

Den unge hollandske forsvarer vandt Golden Boy-prisen og er med god grund blandt Europas mest ombejlede forsvarere. Barcelona, City og andre storklubber er angiveligt efter De Ligt, men Van Der Gijp ser et enormt potentiale i et hollandsk forsvarsmakkerpar i Liverpool.

– De ville være godt for hollandsk fodbold, hvis De Ligt skiftede til Liverpool. Hvis de to kan spille side om side i seks år, så får du et af de bedste makkerpar i Europa, fortæller Van Der Gijp til Voetbal Primeur.

På papiret lyder et forsvar bestående af de to hollandske midterforsvarere frygtindgydende, men det er svært at bedømme, om Liverpool vil spendere €65 millioner eller mere på en ung forsvarer, når man allerede har spillere som Joe Gomez i egne rækker. 

Annonce