Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdkammerat om Salah: "Han vil blive i Liverpool"

Af Jeppe Augustsen
03.09.2023 Kl. 16:50
Mohamed Salah ønsker ikke at forlade Liverpool, fortæller holdkammerat.

I de seneste dage har Mohamed Salah fyldt meget i den internationale fodboldpresse.

Liverpool-stjernen har været rygtet til Al-Ittihad, hvor det på transfervinduets sidste dag kom frem, at den saudiske klub havde budt over en milliard kroner på egypteren.

 

Efter deadline i det engelske transfervindue er han stadig til at finde på Anfield, men det saudiske transfervindue er stadig åbent lidt endnu.

Men Mohamed Salah vil blive i klubben, fortæller Dominik Szoboszlai efter kampen mod Aston Villa.

– Vi snakker sammen. Han vil blive her. Han vil være her. Han vil blive hos os. I sidste ende blev han, og det er fantastisk nyt. Han er en topspiller, lyder det fra Dominik Szoboszlai ifølge BBC.

Mohamed Salah kom på måltavlen mod Aston Villa, da han gjorde det til slutresultatet 3-0.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce