Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højdepunkter: Burnley stjal sejren mod Spurs

Af Gustav Tornby
23.02.2019 Kl. 19:46
Her får du højdepunkterne fra lørdagens tidlige kamp i Premier League, hvor Burnley noget overraskende slog Tottenham.

Burnley havde inden dagens kamp endnu ikke tabt i 2019 og kunne i dag spille sig længere væk fra nedrykningsstregen. Tottenham skulle omvendt forsøge at holde trit med Liverpool og Manchester City i toppen af ligaen.

Første halvleg blev ikke nogen sindsoprivende oplevelse for nogen. Tottenham havde svært ved at lukke Burnley op og fik ikke hul på bylden i første halvleg.

Tottenham startede anden halvleg godt ud, men bedst som det så ud som om, at de ville sætte sig på kampen, slog hjemmeholdet til.

Dwight McNeil slog et flot hjørnespark ind i hovedet på Chris Wood, som flot headede bolden i kassen til 1-0.

Tottenham forsøgte efterfølgende at få presset Burnley ned, og det lykkedes kort efter. Harry Kane blev spillet fri i dybden af Danny Rose, og den tilbagevendte angriber kvitterede køligt ved at sende bolden ved siden af en fremadstormende Tom Heaton i målet.

Kampen bølgede efterfølgende frem og tilbage, men det endte med at blive Burnley, der trak sig sejrsrigt ud af opgøret. Gudmonsson fik fat i bolden på midten og drev forbi Eriksen, inden han sendte et fladt indlæg i feltet. Bolden strøg gennem feltet, fordi Alderweireld og til bagerste stolpe, hvor Ashley Barnes kunne sende bolden i kassen til slutresultatet 2-1. 

Sejren sender Burnley seks point over stregen, men Spurs stadig er fem point bag City og Liverpool.

Annonce