Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højdepunkter: Arsenal sikkert videre i Europa League

Af Gustav Tornby
21.02.2019 Kl. 20:51
Arsenal spillede sig torsdag aften videre i Europa League. Her får du højdepunkterne fra kampen.

Arsenal gik ind til torsdagens returopgør i 1/16-finalen af Europa League med noget dårlige kort på hånden. 

De havde nemlig tabt første opgør mod hviderussiske BATE Borisov med 1-0, så manager Unai Emery var tvunget til at stille med sine stjerner i torsdagens returopgør på Emirates Stadium. 

Det gav noget overraskende en sjælden startplads til Mesut Özil, der var manden med taktstokken i kampen mod hviderusserne. 

The Gunners fik også en fabelagtig start på kampen, da et Pierre-Emerick Aubameyang-indlæg fra højrekanten blev sendt ind bag målmand Scherbitskys stolper af midterforsvareren Zakhar Volkov. 

Først da man troede, at Arsenal herfra ville cruise sig til sikkert avancement, tog man fejl. BATE Borisov svarede flot igen og ramte i angrebet efter 1-0-målet overliggeren. 

The Gunners slap dog med skrækken, og føringen blev udbygget senere i første halvleg, da Skhodran Mustafi hoppede højest på et hjørnespark fra Granit Xhaka, inden Sokratis kunne gøre sin forsvarspartner kunsten efter i anden halvleg – også på et hjørnespark fra Granit Xhaka. 

Dermed spillede Arsenal sig videre til ottendedelsfinalen. 

Annonce