Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgson i dialog med Palace om ny kontrakt

Af Pelle Rigtrup
02.11.2019 Kl. 10:14
Roy Hodgson og Crystal Palace drøfter en ny kontrakt til den erfarne manager.

Med Premier Leagues ældste manager, Roy Hodgson, på sidelinjen har Crystal Palace fået en forrygende start på sæsonen. 

The Eagles ligger efter 10 spillerunder på sjettepladsen i Premier League, hvilket må siges at være ganske imponerende, da klubben sagde farvel til Aaron Wan-Bissaka i sommer og ikke hentede de helt store profiler ind. 

De flotte resultater har naturligvis også skabt en positiv stemning omkring Hodgson, og englænderen bekræfter da også, at han er i dialog med klubben: 

– Steve (Parish, Crystal Palaces ejer, red.) og jeg er i dialog om en ny aftale, men jeg kan ikke sige så meget mere end det, udtaler Hodgson ifølge Sky Sports forud for søndagens opgør mod Leicester. 

72-årige Hodgson, der tidligere har stået i spidsen for Fulham, Liverpool og England, kom til Palace i 2017 og har kontraktudløb med klubben i 2020. 

Annonce