Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgson forsvarer Zaha: Han filmer ikke

Af Gustav Tornby
11.12.2017 Kl. 12:21
Crystal Palace-manager Roy Hodgson forsvarer Wilfried Zaha efter han blev anklaget for at filme i kampen mod Bournemouth i weekenden.

Wilfried Zaha viste sig at være én af profilerne for Crystal Palace i 2-2-opgøret mod Bournemouth på Selhurst Park lørdag eftermiddag. 

Han fremtvang nemlig to straffespark til The Eagles. Det første af slagsen scorede Luka Milovojevic på, mens Christian Benteke på det skammeligste brændte det andet i overtiden. 

Efter kampen blev Zaha anklaget for at filme, men det vil Roy Hodgson ikke høre på.

– Han filmer ikke, så simpelt er det, fortæller Hodgson ifølge Sky Sports. 

– Foruden de to straffespark, vi fik, så var der mindst et halvt dusin situationer, hvor hvis man kigger nærmere på det, så kunne der have været flere straffespark.

– Han filmer ikke, så det bekymrer mig ikke, slutter Hodgson. 

Palace er fortsat nederst i tabellen efter kampen, men er potentielt blot en enkelt sejr fra at klatre ud af nedrykningszonen.

Annonce