Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hjerneblødning af Mohamed Salah

Af Morten Jørgensen
07.12.2025 Kl. 21:23
Dette er en klumme og et udtryk for skribentens egne holdninger. 

Mohamed Salah har givet et af de vildeste interviews i nyere tid i Premier League-sammenhæng, og det er en hjerneblødning. 

Sådan ser jeg på det meget omtalte interview, som han stillede op og gav helt frivilligt efter lørdagens skuffende resultat mod Leeds.

For tredje gang på stribe var han ikke i startopstillingen, og han kom slet ikke på banen i den underholdende 3-3-kamp på Elland Road – og det var han særdeles frustreret over. 

Han lod derfor sine frustrationerne få frit løb for tændte mikrofoner og kameraer i Mixed Zone lørdag aften. Se det hele i videoen øverst i artiklen.

Mohamed Salah sagde blandt andet, at han er blevet smidt under bussen af klubben, og at nogen vil give ham al skylden for, at det går dårligt i Liverpool. 

Det er en lignende taktik, som Cristiano Ronaldo benyttede, da han i 2022 gav et opsigtsvækkende interview med Piers Morgan, mens portugiseren stadig var på kontrakt i Manchester United. 

Mohamed Salah dummede sig

Hvis den egyptiske stjerne har en plan om at komme tilbage på holdet hos det engelske mesterskab, synes jeg, det virker som en kæmpe hjerneblødning at give et interview som dette. 

For han har ikke leveret særlig godt i denne sæson, og det er helt fair, at han er blevet henvist til bænken de seneste kampe. 

Der var også andre ting i det interview, som jeg bed mærke i. 

– Jeg kæmper ikke for min position hver dag, fordi jeg har fortjent det. Jeg er ikke større end klubben – jeg er ikke større end noget, men jeg har fortjent det, sagde han. 

For mig indikerer det en spiller, som lige præcis synes, at han er større end klubben, og at han på baggrund af tidligere præstationer ikke behøver gøre sit bedste på træningsbanen. 

Sådan fungerer tingene ikke, og derfor synes jeg også, at Mohamed Salah har dummet sig gevaldigt med dette interview.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce