Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historisk: Oddset på United-sejr på eget græs har aldrig været højere

Af Morten Bruun Jørgensen
22.04.2019 Kl. 14:23
Oddset på en sejr til Manchester United i onsdagens lokalbrag mod Manchester City er historisk højt.

Allerede inden kampstart i det kommende Manchester-derby er der blevet skrevet historie.

Således er Manchester United helt oppe i odds 7,5 for en sejr på eget græs mod Manchester City, og så højt har oddset på en hjemmebanesejr i Premier League til De Røde Djævle aldrig været før.

Det skriver London Evening Standard i dag.

Manchester United går ind til kampen med seks nederlag i de seneste otte kampe, mens Manchester City derimod har fået 17 sejre i holdets seneste 18 kampe.

I de indbyrdes opgør har Manchester United dog været ganske godt med i de seneste kampe. Set over de seneste 10 indbyrdes opgør er det blevet til fem Manchester United-sejre, mens Manchester City blot har vundet tre kampe.

De to klubber mødes på Old Trafford på onsdag, hvor der fløjtes op til kamp klokken 21.00.

Annonce