Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hertha Berlin-sportsdirektør vil have en snak med Klopp

Af Morten Bruun Jørgensen
15.05.2019 Kl. 12:38
Hertha Berlins sportsdirektør vil tage kontakt til Liverpool for at forhøre sig om Marko Grujic’ situation.

Inden længe vil Jürgen Klopp modtage et telefonopkald.

Når tyskeren svarer på opkaldet, vil det være Hertha Berlins sportsdirektør, Michael Preetz, som er i den anden ende af røret. Og det er der en særlig grund til.

I løbet af denne sæson har den tyske klub haft Marko Grujic lejet i Liverpool, og den serbiske midtbanespiller har gjort det så godt, at Bundesliga-klubben meget gerne vil beholde lejesvenden lidt længere tid.

– Efter mesterskabskampen i England er forbi, vil jeg nu ringe til Jürgen Klopp, er Michael Preetz citeret af Bild for at have sagt.

Kampen om spilletid på den centrale midtbane i Liverpool er ganske hård, og det er næppe usandsynligt, at Liverpool vil være klar på at udleje den tidligere Røde Stjerne Beograd-spiller i endnu en sæson for at give ham mere tid til at udvikle sig.

Annonce