Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Herrera: United må kæmpe for top fire-placering

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.11.2018 Kl. 11:13
Manchester United må kæmpe for at få en placering i toppen af Premier League-tabellen, mener Ander Herrera.

På ottendepladsen i tabellen med 12 point op til førerholdet Manchester City virker Manchester Uniteds chancer for at vinde Premier League-titlen allerede som en fjern drøm, og Ander Herrera anerkender også, at holdet nu må slide og slæbe for at have en chance for at placere i top fire.

– Jeg har tjekket kampprogrammet for de kommende uger. Vi har Palace på hjemmebane og Southampton ude, mens nogle af topholdene spiller indbyrdes, så hvis vi skal have en top fire-placering, skal vi vinde de kommende kampe, siger Herrera til Manchester Uniteds TV-kanal MUTV.

Men inden de på papiret overkommelige kampe mod Crystal Palace og Southampton skal landsholdspausen overstås, men timingen kunne ikke være meget værre, mener Herrera.

– Hvis vi kunne vælge, ville vi helst spille den næste kamp om tre dage, men nu har vi tid til at tænke over, hvad vi gjorde rigtigt og forkert. Det er trist, at muligheden for revanche først byder sig om to uger og ikke om to dage, men skal vi ende i top fire snart, er Crystal Palace og Southampton nøglekampe, fortæller Herrera.

Annonce