Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her kan Eriksen få sin debut for Manchester United

Af Emil Plovgaard
17.07.2022 Kl. 12:39
Christian Eriksen flyver ikke med til Australien.

Christian Eriksen blev forleden præsenteret hos Manchester United.

Den danske midtbanestjerne flyver dog ikke umiddelbart til Australien, hvor den øvrige del af truppen i øjeblikket befinder sig.

I stedet satser Erik ten Hag på at kunne give debut til sin nyindkøbte spiller den 30. juli, hvor Eriksen sammen med sine nye holdkammerater møder Atlético Madrid i Norges hovedstad, Oslo. Det skriver det britiske statsmedie, BBC.

Dagen efter, den 31. juli, er der dog også mulighed for, at Eriksen kan debutere. Her tester klubben sig af mod Rayo Vallecano på Old Trafford.

Manchester Uniteds første modstander i den kommende Premier League-sæson hedder Brighton, som klubben skal møde søndag den 7. august.

Og i runden efter er der så lagt op til en spektakulær kamp, da Eriksen møder sine nu tidligere holdkammerater fra Brentford, hvor han i foråret slog sine folder.

Eriksen har i alt scoret 52 mål og leveret 66 oplæg i sine 237 Premier League-kampe for både Tottenham og Brentford.

Annonce