Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er vilkårene: To Premier League-giganter vil have Saul

Af Jeppe Augustsen
24.08.2021 Kl. 12:33
Saul Niguez kan være på vej til Premier League, melder flere medier.

Rygterne om Saul Niguez og et potentielt skifte til Premier League blusser op igen.

I dag er det den spanske avis, AS, samt GOAL, der beretter om et muligt Premier League-skifte. 

Mens AS anser Manchester United som de mest seriøse bejlere, kan GOAL erfare, at midtbanespilleren er blevet tilbudt til flere af de engelske topklubber – heriblandt Chelsea.

Tidligere er Liverpool også blevet kædet sammen med Saul, da de angiveligt også overvejer at hente en erstatning for Georginio Wijnaldum.

Atletico Madrid er klar til at sælge ham, men de er også villige til at udleje ham. 

Det vil dog kræve, at man betaler et beløb for at leje ham samt dække lønomkostningerne. Derudover vil de inkludere en købsoption næste sommer, der ligger på omkring £35-40 millioner, som svarer til 300-350 millioner kroner.

Udover GOAL og AS har Fabrizio Romano også meldt sig på banen. 

Han skriver, at Saul står til at forlade Atletico Madrid. Chelsea indledte forhandlinger for nogle dage siden, og der er nu et bud på ham – lejeaftale med købsoption. 

Manchester United har spurgt ind til Saul inden for det seneste døgn, og sammen med Saul har de også Camavinga på ønskelisten.

Annonce