Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er forklaringen: Derfor er United ligaens ringeste på ét punkt

Af Redaktionen
26.01.2022 Kl. 21:46
Manchester United er ligaens dårligste til hjørnespark.

Manchester United er den eneste klub, der ikke har scoret efter et hjørnespark i Premier League denne sæson.

Samtidig er De Røde Djævle udfordrede af modstandernes kontraangreb, når man sender et hjørnespark ind i feltet.

Og hvorfor forholder det sig så sådan?

117 gange har Manchester United forsøgt sig med et hjørnespark uden held, men det er meget sjældent at klubbens to vel nok farligste våben i hovedspillet, Cristiano Ronaldo og Harry Maguire, kommer til chancer.

Ifølge The Athletic sker det ofte, at Manchester United-spillerne løber ind i områder med mange spillere, fordi de ikke formår at løbe forsvarsspillerne af.

Derudover er kvaliteten i hjørnesparkene fra især Bruno Fernandes også dalet i kvalitet.

12 gange har Manchester United spillet kort på et hjørnespark, og det har kun medført yderst minimal succes.

Ydermere har Luke Shaw taget sig af de fleste hjørnespark, og det anses også som værende et problem, da englænderen regnes som klubbens bedste spiller til at blive hjemme og afværge kontraangreb.

Annonce