Her er forklaringen: Anførere spiller med særligt anførerbind i weekenden
Anførerne i Premier League sætter fokus på en vigtig sag, når de i weekenden løber på banen i Englands bedste række.
Her vil de bære et særligt anførerbind, der skal sætte fokus på ‘Play Safe’-bevægelsen.
Det skriver Daily Mirror.
Bevægelsen går ud på at sikre, at de fornødne foranstaltninger til at sikre børnenes ve og vel er til stede.
Kampagnen fokuserer blandt andet på, at alle børn skal have lov til at spille fodbold.
– At skabe sikre miljøer i alle fodboldsituationer er et kollektivt ansvar. Det er meget vigtigt, at enhver spiller i fodbold – uanset om de er aktivt involverede eller på sidelinjerne – forstår, at de har en rolle at udfylde.
– At vide, hvordan man skal forholde sig til eventuelle bekymringer er vitalt, og Play Safe er en afgørende måde til at skabe opmærksomhed, så alle er på vagt og ved, hvad de skal gøre, hvis de støder på en uanstændig opførsel, lyder det fra FA.
Managere og cheftrænere på sidelinjerne vil desuden være dekoreret med såkaldte badges, der skal sætte fokus på Play Safe-bevægelsen, oplyses det.
Aston Villa og Brighton skyder den kommende runde – som er syvende runde i denne Premier League-sæson – i gang lørdag klokken 13.30.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Hvad laver du, Højlund? "Det er jo kriminelt"
2. Napoli-stjerne truer med sagsanlæg: PL-storklub øjner en chance
3. Tabte 8-0: Nu kan de blive straffet af FA