Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er Danmarks mange muligheder for at kvalificere sig til VM

Af Emil Plovgaard
12.10.2021 Kl. 06:19
Der er næsten utallige muligheder for Danmark, når det kommer til at kvalificere sig til VM i 2022 i Qatar.

99,8 procent. Så stor var sandsynligheden for, at Danmark ville kvalificere sig til VM inden sejren mod Moldova ifølge analysefirmaet Gracenote.

Nu er kampen færdig. Danmark har vundet. 4-0. Forventeligt resultat, når man kigger på de foregående kampe i VM-kvalifikationen.

Skulle det gå galt i tirsdagens kamp mod Østrig, lever Danmarks håb om en VM-slutrunde så absolut fortsat.

Ifølge TV 2 Sport, findes der fire muligheder, som ville kunne gøre arbejdet færdigt.

– Bliver det en sejr i en af de næste tre kampe, kvalificerer Danmark sig til VM.
 
– Skulle Danmark tabe til både Østrig og Færøerne, kan VM-billetten sikres med uafgjort mod Skotland i Glasgow.
 
– Hvis det bliver til to point i alt mod Østrig og Færøerne og et nederlag i Skotland, så skal det skotske landshold have indhentet en målforskel på hele 21, hvis Danmark ikke længere skal indtage førstepladsen i puljen.
 
– Tre nederlag kan også gøre det. Det kræver, at Skotland så taber til enten Færøerne eller Moldova, som de møder inden Danmark. Skulle de to førnævnte kampe blive uafgjort, så er Danmark videre til VM, uanset hvad vores resultater har været.
 
Foruden Østrig denne tirsdag aften, venter der et opgør i Parken mod Færøerne om cirka en måneds tid, inden man 15. november drager til Skotland. 
 

Annonce