Hentede ham i juli: Nu er han uønsket
Newcastle har fortalt en af de signings, man foretog i løbet af det netop overståede transfervindue denne sommer, at han ikke længere er ønsket.
The Magpies havde et travlt transfervindue, hvor adskillige spillere forlod klubben, så reglerne om profit og bæredygtighed i Premier League kunne overholdes.
Læs også: Ingen vej tilbage: Risikerer at blive frosset ude hos Tottenham
Det afholdt dog ikke klubben fra at hente en række spillere, herunder den tidligere Chelsea-spiller Lewis Hall.
Men blot få uger efter deadline, har en enkelt spiller nu fået at vide, at han er uønsket.
Der er tale om den græske målmand Odysseas Vlachodimos, som ankom til klubben fra Nottingham Forest for omtrent 177 millioner kroner, mens Elliot Anderson blev sendt den anden vej.
En ny beretning fra The Athletic fortæller nu, at Newcastle ikke var særlig opsat på at hente Vlachodimos til klubben.
Men da handlen blev foretaget på deadlinedag for PSR-reglernes overholdelse, kunne man ikke forhandle, da man ønskede Anderson solgt.
Derfor blev grækeren den dyreste målmand i klubbens historie.
På trods af det store prisskilt, er han endnu ikke blevet udtaget til kamptruppen i den nye sæson.
Læs også: Han skifter til Manchester City til januar
Derudover har han fået fortalt, at han blot er fjerdevalg i klubben, og at han allerede nu kan se sig om efter en anden klub.
Læs fodboldhistoriker Michael Kjærbøls optakt til weekendens North London Derby.