Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henry er klar i mælet: Vil gerne arbejde for Arsenal

Af Jeppe Augustsen
08.03.2021 Kl. 18:16
Thierry Henry lægger ikke skjul på, at han gerne ønsker en retur tilbage til Arsenal.

Thierry Henry valgte forleden at opsige sit job som træner for CF Montreal.

Arsenal-legenden forsøger at bygge på sine trænerkompetencer, og en dag kan det måske ende med, at han står i spidsen for The Gunners.

– Jeg lærer stadig. Jeg vil gerne gøre det godt for det hold, jeg skal stå i spidsen for. Tiden vil vise, hvad der sker. Hvis man ikke er succesfuld, så får man ikke de muligheder, siger Thierry Henry til FourFourTwo.

– Jeg er kæmpe Arsenal-fan. Hvis man spørger mig, om jeg vil træne Arsenal en dag, så ja. Hvis man spørger mig, om jeg vil være deres materialemand eller slå græsset på Emirates Stadium, så ja, lyder det fra Henry.

Udover CF Montreal har Thierry Henry også stået i spidsen for AS Monaco samt været assistenttræner for det belgiske landshold.

Annonce