Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hendersons arvtager: Leeds-profil bliver omtalt som "perfekt" for Liverpool

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
01.12.2020 Kl. 10:16
Garth Crooks mener, at Liverpool kan signe deres egen Bryan Robson i Leeds.

Kalvin Phillips ville være en perfekt, næsten Bryan Robson-agtig erstatning til Jordan Henderson, mener BBC-kommentatoren Garth Crooks.

Den engelske landsholdsspiller har imponeret i sin debutsæson i Premier League, og selvom han minder om Manchester United-legenden Robson, så er det Liverpool, Leeds-profilen er som skabt til.

– Han minder mig om en ung Bryan Robson med måden, han dække hele banen, ser alle afleveringsmuligheder og ikke er bange for at stikke foden ind, hvor det gør ondt, siger Crooks til BBC.

– Han er måske ikke den type spiller, som ved første øjekast stjæler din opmærksomhed, men med tid indser man, hvor enormt et bidrag han kommer med i hver kamp. Jeg synes, han ville være den perfekte erstatning for Jordan Henderson, og her mener jeg ikke kun for England, men også for Liverpool.

Mens Leeds stadig rodede rundt i The Championship, skrev blandt andre Football Insider, at Phillips sammen med forsvarer Ben White skulle være blevet scoutet intensivt af blandt andre Liverpool. Derfor er der måske grund til at tro, at The Reds også ser midtbanespilleren som en mulig signing i fremtiden.

 

 

Annonce