Henderson afviser rygter om løn
6,1 million kroner om ugen. Det skulle angiveligt være lønnen, som Jordan Henderson tjener hos Al-Ettifaq.
Men det passer ikke, slår den tidligere Liverpool-stjerne fast.
– Nej, jeg ville ønske, at det var sådan. Ærlig talt, så passer beløbene ikke. Men så igen, det skulle passe økonomisk. Jeg siger ikke, at det gjorde det ikke, og jeg siger ikke, at jeg ikke tjener gode penge, for det er gode penge, og det var en god aftale, men beløbene stemmer ikke overens med det, som er rapporteret. Nej.
Jordan Henderson fortæller desuden, at han i løbet af sit liv og i sin karriere aldrig har haft penge som motivation.
– Det var det sværeste. Folk vil se en klub, der kommer rendende med en masse penge og så mene, at det er derfor, man skifter. Når det ikke har hold i virkeligheden. Folk kan tro på mig eller lade være, men i mit liv og i min karriere har penge aldrig været en motivation. Nogensinde.
– Misforstå mig ikke. Når man skifter, skal forretningsdelen også være rigtig. Man er nødt til at have det økonomiske på plads, føle sig ønsket, føle sig værdsat. Og penge er en del af det. Men det var ikke den ene årsag. Og de her muligheder opstod, før penge overhovedet kom på bordet, siger han i et stort interview med The Athletic.
TOPHISTORIER LIGE NU