Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hemmelighedskræmmeri: United har indgået aftale med angriber til januar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.11.2019 Kl. 17:24
Metro erfarer, at The Red Devils er blevet enige med en unavngiven angriber om et skifte til januar.

Ole Gunnar Solskjær sagde til torsdagens pressemøde, at Manchester United kunne ende med at hente én, to eller slet ingen spillere i vintertransfervinduet.

Men engelske Metro erfarer,  at man internt i Manchester United er sikre på, at man i hvert fald laver mindst én signing –  og det bliver en angriber.

Efter nederlaget til Bournemoouth begræd Ole Gunnar Solskjær, at klubben ikke havde held med at hente en erstatning for Romelu Lukaku og Alexis Sanchez denne sommer.

Det ønsker Ed Woodward og Manchester United-ledelsen nu at gøre godt igen til januar, og man har allerede forhandlet sig frem til en kontrakt med en unavngiven angriber.

Det kan være svært at sige, hvem det måtte dreje sig om, da utallige forskellige angribere er blevet rygtet til klubben siden sæsonstarten.

Mario Mandzukic, Moussa Dembele og Timo Werner lyder i øjeblikket som de mest realistiske bud, og Metro skriver, at Ed Woodward har afsat alle £73 millioner fra salget af Romelu Lukaku til at hente én eller to spillere.

For den sum burde Ole Gunnar Solskjær i hvert fald kunne erhverve sig en klasseangriber, men skal man tro Metro, må vi altså vente lidt endnu på at få det afsløret.

 

Annonce