Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helt vildt: Derfor kan Everton fratages flere point

Af Morten Bruun Jørgensen
18.11.2023 Kl. 15:25
Situationen kan blive værre for Everton, som risikerer at få så store økonomiske problemer, at det koster flere fratrukne point.

Everton kan blive tvunget under administration og risikerer dermed at få fratrukket yderligere ni point, hvis en uafhængig kommission kommer frem til, at The Toffees skal kompensere andre klubber for sine overtrædelser af de økonomiske regler. 

Det er Daily Mail, som kan fortælle om de konsekvenser, der kan vente Everton, hvis Burnley, Leeds og Leicester får held med at få tilkendt kompensation for at være rykket ud af Premier League, mens Merseyside-klubben ikke havde styr på økonomien. 

Før slutningen af sæsonen vil der formentlig falde en afgørelse i sagen, hvor de to klubber overvejer at kræve et samlet beløb på 2,5 milliarder kroner fra Everton som kompensation for ikke at spille i Premier League. 

 

Hvis Everton skal betale en sådan kompensation, vil ejerkredsen ikke dække det, og det vil tvinge klubben under administration – og det koster automatisk ni fratrukne point. 

Den regel blev indført i Premier League tilbage i 2004, og det er indtil videre kun Portsmouth, der er blevet ramt af den straf. Det skete i 2010. 

Lige nu er det dog ikke endegyldigt, at Leeds, Burnley og Leicester vil kræve 2,5 milliarder kroner i kompensation. Fra fredagens dom har de tre klubber 28 dage til at oprette en sag mod Everton. 

Ifølge Daily Mail har de tre klubber dog internt fredag eftermiddag besluttet sig for at gøre det.  


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Gravesen vil have dansk stjerne af landsholdet: Han er ikke god nok

2. Av, av, av: Danmark kan havne i skrækpulje til EM

3. Bizar situation: Nation skal tabe for at komme med til EM

4. Medie: Chelsea og Manchester City risikerer nedrykning fra Premier League

5. Et tidligt bud: Her er dit EM-hold, Hjulmand

Annonce