Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helt ude i kulden: Solskjær åbner dør på klem for United-spiller

Af Morten Bruun Jørgensen
30.10.2020 Kl. 14:55
Phil Jones har muligvis ikke spillet sin sidste kamp for Manchester United.

Phil Jones har senest været i aktion for Manchester United den 26. januar, og englænderen er ikke inkluderet i Premier League-truppen, men det er dog ikke ensbetydende med, at forsvarsspilleren er færdig i klubben.

Det indikerer Ole Gunnar Solskjær.

– Phil har været skadet. Han er blevet opereret, og han arbejder rigtig hårdt på at komme tilbage. Forhåbentlig bliver han klar i løbet af december, siger Manchester United-manageren ifølge Goal.

– Det er en naturlig ting, at man ikke kan være i truppen, når man er skadet. Men han arbejder godt, og han kommer snart tilbage.

28-årige Phil Jones har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2023, og klubben har desuden option på at forlænge aftalen med yderligere et år.

Han har spillet 224 kampe for De Røde Djævle, som han kom til i 2011 fra Blackburn.

Annonce