Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"He'll f*cking murder ye": Vidic vil være Manchester United-træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.11.2018 Kl. 09:31
Den tidligere så hårde midterforsvarer, Nemanja Vidic, drømmer om at blive Manchester United-træner i fremtiden.

Manchester United-forsvareren, der fik sin drabelige slagsang med ordene ”He comes from Serbia, he'll fucking murder ye” for sin fysiske tilgang til fodboldspillet, drømmer om at blive træner for The Red Devils i fremtiden.

Vidic, der kommenterede Manchester-derbyet for BeIN Sport søndag, afslørede efter kampen, at han ville elske at efterfølge Mourinho på trænerposten for den traditionsrige klub.

– Hvis jeg skal være ærlig, vil jeg gerne være Manchester United-træner i fremtiden. Jeg synes selv, at jeg har styr på tingene, så for mig – der muligvis har en fremtid som træner for klubben – er det ikke fair at kritisere Mourinho, lød serberens svar under nedtakten efter topkampen.

Men skulle Vidic, der spillede for United mellem 2006 og 2014, nogensinde blive udnævnt som træner for sin gamle klub, vil der formentlig komme andre boller på suppen rent spillemæssigt i forhold til den fodboldfilosofi, som Mourinho lever efter på Old Trafford.

– Det er ikke Manchester United, som vi kender dem. Det er Mourinhos Manchester United, men når man hyrer ham, må man også acceptere, at det er den form for fodbold, han praktiserer. Det gjorde han også for Inter, Chelsea og i Real Madrid. Det er Mourinho-fodbold, fortæller Vidic.

Annonce