Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Heftig interesse: Manchester United og Arsenal kæmper om Real Madrid-talent

Af Morten Bruun Jørgensen
09.04.2020 Kl. 11:21
Der er stor konkurrence for et ungt Real Madrid-talent, der blandt andet har to bejlere fra toppen af engelsk fodbold.

Selvom han endnu ikke har fået debut for førsteholdet, er der stor interesse for Real Madrid-talentet, César Gelabert.

Ifølge Diario AS er de engelske storklubber Arsenal og Manchester United blandt de mandskaber, der kæmper en indædt kamp for at skrive kontrakt med den 19-årige spanier.

Det spanske medie hævder, at Premier League-klubberne også har konkurrence fra klubber som Barcelona, Dortmund og Lyon, mens to mindre spanske klubber er interesseret i at leje den kreative midtbanespiller.

På nuværende tidspunkt her Gelabert ét år tilbage af sin aftale med Real Madrid, og der er angiveligt ingen indikationer på, at han ønsker at forlænge kontrakten med den spanske kongeklub, der derfor skal sælge denne sommer for at indkassere en god sum.

I denne sæson har den spanske teenager fået 13 mål for Real Madrid Castilla.

Annonce