Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard stikker til lokalrivalerne: Vi er stadig det bedste hold i London

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.05.2019 Kl. 11:33
The Blues sikrede sig en højere placering i tabellen end Tottenham og Arsenal, så Eden Hazard føler stadig, at Chelsea er det bedste hold i London.

London er stadig blå, mener Eden Hazard,  som søndag kunne hjælpe Chelsea til en tredjeplads i tabellen foran lokalrivalerne fra Tottenham og Arsenal.

Det var noget, som den belgiske stjerne efter kampen kunne fryde sig over.

– Vi er det bedste hold i London, og det er jeg slet ikke i tvivl om.  Konkurrencen i ligaen er så tæt, så at slutte i top fire i Premier League er ekstremt svært, sagde Hazard efter kampen ifølge Football London.

– vi har gjort et godt stykke arbejde, selvom vi selvfølgelig tabte nogle kampe.  Kunne det være gået bedre? –  ja, men målet var at slutte i top fire, og det har vi opnået.

Men en ting er at vinde den interne London-liga mod rivalerne fra Tottenham og Arsenal.  Noget andet er at konkurrere med Liverpool og Manchester City, som var i en klasse for sig denne sæson.

Derfor erkender Hazard også, at Chelsea skal være bedre næste sæson, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at vinde titlen, men det store spørgsmål er, om det bliver med ham på holdet.

Hazard kunne i går offentliggøre, at han har meddelt The Blues om sin beslutning vedrørende et skifte til Real Madrid,  men afslørede ikke,  om det skulle tolkes som et farvel og tak.

 

Annonce