Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard lover: Vi kommer til at score imod City

Af Rasmus Bendrup
03.02.2019 Kl. 11:41
Eden Hazard er ikke i tvivl om, at Chelsea kan overraske imod Manchester City.

Chelsea har i lang tid været i svingende form i Premier League, hvor man dog i går vandt 5-0 over Huddersfield.

Her scorede den nye angriber, Gonzalo Higuain, to mål, og det leder til optimisme i klubben. 

Eden Hazard siger nu i hvert fald, at Chelsea kommer til at score imod Manchester City, som man møder i næste Premier League-runde.

– Det kommer til at være en anderledes kamp end for to-tre måneder siden. Jeg tror, at de kommer til at have bolden. Vi kommer til at forsvare godt, og så kommer vi til at score 1-2 mål, lyder det optimistisk fra Hazard til klubbens hjemmeside.

Eden Hazard scorede selv to mål i gårdagens kamp, og har på imponerende vis leveret 12 mål og 10 assists i 24 kampe, og er på vej til at slå sin egen måltotal, som er 16 mål på én sæson, hvilket han præsterede i 2016/2017-sæsonen. 

Annonce