Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard: Loftus-Cheek bliver en af de bedste midtbanespillere i Premier League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.12.2018 Kl. 10:49
En plads fra start er ingen garanti for Ruben Loftus-Cheek, men holdkammeraten Eden Hazard er overbevist om, at den unge englænder går store ting i møde.

Han har endnu ikke startet en kamp for Chelsea i Premier League endnu, men Ruben Loftus-Cheek har ikke desto mindre scoret fem mål i sine sidste seks kampe for The Blues.

Men selvom en startplads endnu ikke er nogen garanti for den 22-årige engelske midtbanespiller, er holdkammeraten Eden Hazard overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før Ruben Loftus-Cheek slår sit navn fast på holdkortet.

– Han er en fantastisk spiller. Det ved vi alle, for jeg har trænet med ham i fem år, siger Hazard til Sky Sports.

– Jeg så ham, da jeg var ung. Han er ikke så ung længere, men kan stadig forbedre sig, og i fremtiden tror jeg, at han bliver en af de bedste midtbanespillere i landet.

Senest viste Loftus-Cheek sine kvaliteter mod Fulham, hvor han efter flot kombinationsspil med netop Hazard kunne score Chelseas andet mål.

Hans flotte præstationer denne sæson – og for Crystal Palace sidste sæson – har fået rygtebørsen til at flyde over med historier om et muligt skifte til diverse Premier League-klubber, men Ruben Loftus-Cheek har selv afvist, at han aktivt søger et skifte væk fra Stamford Bridge. 

Annonce