Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard-lillebror roses: Han har et bedre skud end Eden

Af Morten Bruun Jørgensen
13.11.2018 Kl. 13:07
Den 23-årige Kylian Hazard høster roser fra sin storebror, Thorgan, og Chelsea holder også øje med, hvordan Kylian Hazard præsterer i øjeblikket.

Der kan muligvis være noget stort i vente fra den næstyngste af Hazard-brødrene, som også er på kontrakt i Chelsea.

Den mest kendte fodboldspiller med efternavnet Hazard er uden tvivl Eden. Chelsea-spilleren er en af verdens bedste fodboldspiller, men han har også tre yngre brødre, som er ganske dygtige med en bold for fødderne.

Den næstyngste, Kylian, er også på kontrakt i Chelsea, men i øjeblikket er han udlejet til Cercle Brügge, og hvis man spørger den næstældste bror, Thorgan, er det den 23-årige belgier, som har de bedste afslutninger af brødrene.

– Han er hurtig, og han kan drible, og han har det bedste skud af os tre. Han skal bare fortsætte med at arbejde hårdt og lytte til træneren, men han forbedrer sig uden tvivl, siger Gladbach-spilleren om sin lillebror til Sky Sports.

Kylian Hazard har i de seneste uger leveret godt spil for Cercle Brügge i den bedste belgiske række, og han fortæller, at Chelsea holder øje med hans præstationer under lejeopholdet.

– De sender mig beskeder om mine præstationer og fortæller mig, hvad der var godt, og hvad der var knap så godt. Jeg vil blive her indtil sommeren, og så må vi se, hvad der skal ske, lyder det fra Kylian Hazard til det britiske medie.

Den sidste Hazard i brødreflokken er den blot 15-årige Ethan, som i øjeblikket er en del af ungdomsholdet i Tubize.  

Annonce