Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard driller Manchester City: De har ikke mig - det er forskellen

Af Kalle Thue Gregersen
08.12.2018 Kl. 10:55
Eden Hazard roser Manchester City forud for lørdages topopgør, men han driller de engelske mestre med, at de ikke har ham på holdet.

Lørdag byder på et fantastisk opgør, når Chelsea skal forsøge at stikke en kæp i hjulet for Manchester City, som stadig har deres første nederlag i ligaen til gode. 

Ifølge Eden Hazard mangler Manchester City dog et enkelt ting; nemlig en Eden Hazard. Den belgiske Chelsea-stjerne tror, at han kan være forskellen i opgøret, der sparkes i gang kl. 18.30.

– Manchester Citys spil handler om holdspil. Der er meget bevægelse i holdet. De skaber plads, får sendt deres indlæg ind, og jeg tror, at de har flere muligheder end det, sagde Hazard til det belgiske medie, Play Sports.

– De skaber flere chancer og laver flere mål end os. Men det er rigtigt; de har ikke en Eden Hazard. Det kan være forskellen. 

Denne udtalelse fik straks journalister til at spørge Pep Guardiola, om Manchester City henter belgieren, men det kommer ikke til at ske, understregede den spanske manager.

– Det kommer ikke til at ske. Jeg er enig med ham. Han siger selv, at han er god, og det er jeg enig i, sagde Guardiola ifølge talkSPORT

Annonce