Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hav tålmodighed: Dyr United-reserve vil få sin chance

Af Morten Bruun Jørgensen
25.01.2021 Kl. 11:57
Ole Gunnar Solskjær har forsikret Donny van de Beek om, at hollænderen nok skal få sin chance hos Manchester United.

Det er ikke mange kampe fra start, Donny van de Beek har fået siden, han kom til Manchester United i sommerens transfervindue for 335 millioner kroner.

Ikke overraskende har det medført spekulationer om, hvorvidt den 23-årige midtbanespiller passer ind i Ole Gunnar Solskjærs planer, men de to havde en samtale tidligere på ugen.

Her forsikrede Solskjær ifølge The Athletic den tidligere Ajax-profil om, at der nok skal komme muligheder til ham.

Og efter sigende skulle samtalen have været kort, men positiv. Efterfølgende var van de Beek også overladt med en fornemmelse af, at han vil få mere spilletid som sæsonen skrider frem.

Derudover er det blevet gjort klart, at Manchester United har fuld tiltro til ham, hvorfor der hverken er chance for, at han vil blive udlejet eller sågar solgt i dette transfervindue.

Søndag fik han en sjælden start i FA Cup-kampen mod Liverpool, hvor Manchester United vandt 3-2.

Annonce